En ejendomsmægler ser sig tilbage.

Man skulle tro at det er en Århushistorie men nej. Jeg husker tydeligt da jeg var ansat i en bank i halvfjerdserne og to herrer kom ind. Den ene sagde "jeg har solgt mit hus til Peder her" og klappede sidemanden på skulderen. Jeg hilste pænt og sagde "tillykke, så skal jeg bare have papirerne så sagen kan ordnes." "Værsgo" sagde manden og så fik jeg en side fra et ternet kladdehæfte hvorpå der stod "Peder har købt mit hus" over to ulæselige underskrifter. "- Jamen hvad med overtagelsesdagen og prisen osv.?" Det mente de to herrer at banken da måtte kunne finde ud af, for det var jo dem, der havde lånene i huset. Jeg fik dem dog overtalt til at få den lokale ejendomsmægler til at hjælpe med papirer og prisfastsættelse m.m. , og det hele endte heldigvis lykkeligt.

Det var dengang, men nu ser jeg, at situationen her i år 2007 måske ikke er meget anderledes. Man går bare ind på f.eks. søndagsavisens hjemmeside. Finder et smart hus, mailer til sælger at man gerne vil købe hans hus, og at han skal sige til sin advokat at han skal lave papirerne. Pris og overtagelsesdato finder han da nok ud af. Sælger mailer et "ok" tilbage, og så er den handel afsluttet?!

Med ovenstående i tankerne er mit spørgsmål så: "Hvorfor har erhvervsministeren stillet så store krav til ejendomsmæglerne omkring deres uddannelse og ansvarsstillelse osv. når bolighandler tilsyneladende kan klares via en avis og dens medarbejdere, der dog uden tvivl har fine uddannelser som journalister, annoncesælgere osv. samt med hjælp fra advokater som også allerede har en fin (juridisk) uddannelse?"

Som sagt i tv er prisfastsættelsen let, for man kan bare se på hvilke priser der er handlet til i området. Det er da også meget logisk, at hvis naboen lige har solgt sit nyrenoverede hus for 7.000.000,-, skal mit hus på næsten samme størrelse - muligvis ikke helt så nyrenoveret, naturligvis koste 6.999.999,- for kvm. prisen er vel ca. den samme i kvarteret?

Med den udvikling er boligejerne ikke bare lige vidt, men oven i købet et skridt tilbage i forhold til min oplevelse i halvfjerdserne overfor at få en ordentlig vurdering og veluddannede specialister til salgsarbejdet. Hvilke problemer kan der ikke opstå i et "privat" handelsforløb? Der bliver måske lovet ting og sager for at handlen kan falde på plads, som ikke bliver nedfældet i købsaftalen, og så er der for alvor igen arbejde til advokaten for at få reddet tingene på plads så alle er glade.

Det optimale ville vel være, at det er en selvstændig ejendomsmægler, der står for salget, hvor ejer og indehaver har det nære økonomiske ansvar og den faglige personlige stolthed for faget.

Verden er ved at udvikle sig til, at alt ikke kan blive for stort, desværre heller ikke regningen, når man prøver selv, eller overlader salget til de "forkerte" specialister. Når det gælder den familiens bopæl og økonomi, burde det kun være det nære der tæller - Nærhed til menneskene, der er involverede og deres dagligdags spekulationer og overvejelser og samtidig uddannede til også at være nær ved deres økonomi for personlig rådgivning gennem alle ejendomshandlens facetter.

- For det er jo (desværre) både drømme og økonomi, der driver markedet, og sådan bør det også blive igen, hvis du tør spørge mig, for forfatteren af denne artikel er selv uddannet ejendomsmægler.